Så nøgternt at popcorn smuldrer

Det var lørdag i december, og han sad alene på sit værelse. Solen skinnede ikke, det var mørkt og natten var kommet for dagen - præcis som det havde været dagen før, og som det nok med stor sandsynlighed også ville være dagen efter.

Han tænkte på i går. Han tænkte på hvordan solen heller ikke skinnede, men hvordan det i mørket lyste op - det store hvide hus på den lille gade. Det så stort ud, og endnu større var frygten for at møde det, frygten var for. Den lille. Den som mange ville have skulle komme, men som endnu flere håbede på ville blive væk.

Han løftede et par kasser. Godhed var godt gemt derinde, og han mærkede hvordan varmen stille og roligt forlod kasserne til fordel for forgæves at forsøge at varme den kolde luft op til en temperatur, der var behagelig at være ude i. Han fik ondt af det gode, til trods for, at det ville ham det godt, og han skyndte sig ind i den store kasse, med kasserne - og dermed godheden - i hænderne.

De satte sig til bords, og pludselig var faren utroligt nærværende. Havet flød indover bordet, og de nærmede sig nu ubehagelighedernes klimaks - der var ingen vej udenom. Den kom, den så, den sejrede. Den fik sin ret og han fik sin fred. Bordherren skænkede til sig og sin borddame, som mildest talt var skræmt - at han tillod sig denne ubehagelighed var for hende en rystende oplevelse, men af frygt tog hun imod - den lille kom nærmere. Den flydende ondskab kom grinende ud af flasken, og smilede sleskt til Bordherren. Han måtte se sin overmand i øjnene, mens han plejede sin facade og smilede til de andre. Den kom nærmere. Der var ikke noget at gøre. Den måtte ned. Og det kom den. Pigerne skreg og mændene plejede deres facader og smilede til hinanden - det var ubehageligt, men sådan skulle det være. Man skulle jo nødigt se ud som om man ikke kunne klare mosten. Solen gik ned, og da han vågnede blandt pandaer og gavepapir var alt endnu værre end før. Hvad var her dog sket?

Den lille måtte have været forbi. Han så sig omkring, og så han ikke var den eneste. Han forsvandt ned i gavepapiret, og man fandt ham først, da oprydningen var forbi.