Det tveæggede sværd

Vi lever i et samfund, hvor man fuglen ikke må tæmme
Næh, enhver fugl har retten til at synge med sin egen stemme

Men spørgsmålet rejser sig, glemmer vi ikk’
Mod os selv at rette vores årvågne blik

Vi bliver i frihedens og forbrugs samfundet indoktrineret
Imens vores selvbevidsthed bliver maltrakteret

Efter religion er sløjfet hvor mange så påstå
At de bruger tid på sig selv at forstå?

Vi bruger selvfølgelig lang tid på at se i et spejl
Men gør det helt uden blik for vores indvendige fejl

Mennesker er indrettet så vi gerne det bedste om os selv vil tro
Men i stedet for at lede efter selvindsigt køber man nye sko

Men hvad jeg siger er vel soleklart
Mennesket er jo utrolig sart

Vores hjerne vil vel altid tingene fordreje
Så sandheden er vel aldrig menneskelig mulig at eje?

Intet menneske vil jo se sig selv som dum
Så den selvkritiske røst forbliver stum

Men hvis man accepterer denne præmis
Har man vel et ansvar for at ændre sin praksis?

Det er vel vor store helvedeskval
At vi i vesten sætter os selv op på en piedestal?

Med moden dikteres den gode stil
Og man skal helst også køre i den største bil

Men er dette materialistiske kapløb
Ikke et dødsdømt forløb?

Spilder vi ikke i øjeblikket vores dyrt betalte frihed
På blot at bekymre os om priserne hos den globale guldsmed?

Alligevel er vi i vesten så sikre på, at vi alene vide
At vi på demokratiets og ytringsfrihedens korstog ride
Med Bush i spidsen skabte vi en herskerskabets flåde
Vis eneste erklærede mål var at bombe de andre både

Hvis ikke de levede op til vores krav
Om vestens dikterede kulturarv

Samtidig fordømmer vi terrorister og demokratiets andre fjender
For at kaste med bomber skaber jo altid nye venner!

I vor kamp for menneskets ret til at vælge
Er vi endt med demokratiets integritet at sælge

For ikke at blive det som vi alle hader
Skal vi undertvinge lysten til at lege verdens fader

Fælden er at tro, at fordi vi har magten
Skal vi have andet end skildvagten

For i vesten er vi blevet så stærke
At vi al modstand kan kværke

Men med magten følger der vel også et ansvar?
Næh, for svaret på hvem der holder øje med os er stadig uklar.’

Vi risikerer at blive de værste tyraner nogensinde
Men den erkendelse er sjælden at finde hos mening mand og kvinde

I det øjeblik demokratiet påtvinges en uvillig befolkning
Har begrebet da fået en forkert fortolkning

Vi bør altid huske, at magtens ansvar er et tveægget sværd
Og det må vi lade regulere vores adfærd.