Selvværd og sommerchiks

Hun står op, kigger ind i spejlet og ser det uundgåelige; det samme døsige væsen som altid. Sjusket, sløset, lidt for buttet og med lidt for mange bumser. Hun rykker lidt i håret og smører samvittigheden i hovedet. Hun ryster på hovedet og sukker, men smutter alligevel i alt sit hastværk ud af døren. Rutine. Det er det samme hver morgen. Det sidste hun ser, er det væsen, der står overfor hende. Håret er sat, men er stadig lidt for krøllet. Bumserne er dækket, men er stadig lidt for synlige. Som en chimpanse, der godt selv ved, at den er anderledes, og derfor holder sig lidt i baggrunden. Klichéer. Det er det samme hver morgen.

Facaden svækkes, når de andre begynder at dukke op. Gyldent langt hår, spinkle som kosteskafter. Perfekte og tilsyneladende i stand til at gøre alting. Dog alle sammen forskellige, ingen er ens.

Spørgsmålene hober sig op i hende, på samme tid med misundelsen. Alle er vi forskellige på hver vores måde. Individer i verden. Men er det i virkeligheden så meget bedre at være dig? Når alle er forskellige, individer på hver vores plan, skulle det så være så meget bedre at være mørkhåret i stedet for lyshåret eller høj i stedet for lav?

Ikke desto mindre kender vi det alle sammen. Dagene, hvor håret sidder og tøjet matcher, er selvtilliden i top. Hvorimod, en dag hvor man har brugt halvanden time foran spejlet, og stadig ikke er tilfreds, let kan blive en fiasko. Mine refleksioner går ud på, hvorfor så mange mennesker har så stort et behov, for at være bedre end andre, hvorfor det er vigtigt for så mange, hvad andre tænker om dem. For det er fakta, at langt de fleste har det bedst med sig selv, når selvværdsfølelsen er i top.

På vej hjem glæder hun sig over, at en ny dag er overstået. Endnu en dag blandt perfekte chimpanser er forbi. Netop som hendes selvværd topper, går en høj blondine forbi. Det er netop det, overskriften hentyder til; at vi føler os tilpas med os selv, indtil vi har nogle at sammenligne med. Jeg kan sagtens være glad for en eksamenskarakter, og stolt af min egen præstation, indtil jeg indser, at alle de andre faktisk har fået en højere karakter end mig. Det er jo egentlig lidt paradoksalt, at vores selvværd skal svækkes, fordi vi ikke alle sammen er ens. For det er der ingen der er. Alle er forskellige, og det vil desværre altid være sådan, at nogle er bedre i skolen, hvor andre er bedre i sociale sammenhænge eller på kreative punkter.

Min mor siger altid til mig, at mit hår sidder flot, jeg er tynd og mine bumser ikke er synlige for andre end mig selv. Det er ærgerligt, at jeg aldrig tror på hende, for når jeg aldrig selv ser disse skønhedsfejl på andre, hvorfor skulle de så lægge så meget mærke til det, når jeg selv har en bums?

Det, det hele handler om, er i virkeligheden, at vi burde stoppe med at sammenligne os så meget med andre som vi gør. For hvis man bruger hele livet på at ærgre sig over, hvorfor man ikke er født i en anden krop, vil man spilde det, og formentlig vil der komme en dag, hvor udseende ikke betyder så meget. Derfor tror jeg, det er vigtigt at leve i nuet og smile og være glad, for udstrålingen betyder i sidste ende nok mere end en dårlig hårdag.

Min hverdag

Her står jeg, dag ud og dag ind, og passer mig selv. Dog mine glæder består både af mit første møde med dagens lys, min næring og min ro fulgt af nattens mørke. Min hverdag er perfekt.. Eller.. Min hverdag var perfekt.. Så kom du.

Der var vi, du og jeg, alene for en stund. Du gik i flere dage frem og tilbage, gjorde hvad du ville, indtil du fik øje på mig, fredfyldt, betaget, fortryllet af solens blide kærtegn fra top til tå. Dog lod du det ikke gå din næse forbi at plage mig; først brød du min fredfyldte kontakt med solen. Efter kun få minutter havde du besluttet dig. Jeg var dit nye bytte. Du gravede så ivrigt og ondt for din egen fornøjelses skyld i min beskyttende overflade. Blottede mit grundværk. Forpestede mit liv. Du blev ved og ved, indtil du blev træt og til sidst gik din vej. Her tilbageblev jeg, såret, hjælpeløs og kunne intet stille op.

Med tiden blev det kun mine forsørgers tilbagekomst, som jeg glædede mig til i min hverdag. Når mine forsørgere vendte tilbage fra dagens eventyr, og opdagede, hvad ondt du havde gjort mig, var det din tur til at være hjælpeløs, krummet sammen i et hjørne for en stund, mens mine forsørgere prøvede at gøre min tilværelse god igen. Sådan blev min skæbne ændret fra lykkelig til ulykkelig. Det blev min hverdag. Og dog sorger det mig for det meste, at se mine forsørgers godhed mod dig det meste af tiden. Forstår de da ikke, hvilken skade du er? Dit forkælede udyr! Dit monster! Jeg står her ikke alene; mine to venner ved hver min side er mindst lige så betagede af solen som jeg, og dog er det kun min verden du forpester til hverdag! Hvorfor?! Er det kun mig der er dig så tiltækkende? Jeg får aldrig svar. Jeg glæder mig kun til den dag du har glemt mig..

At jeg er den eneste med denne ulyksalige skæbne er ej sand. Verden over er der andre som mig, hvis hverdag bliver forpestet af udyrer som dig. Dog er der intet for os at stille op. Det er vores hverdag..

Smokin' Smart

Jeg har funderet lidt over, hvad det er, der får nogle unge
til at ryge. Både til at prøve det, men også til at blive ved. Nikotinen
spiller jo selvfølgelig en rolle, men inden den sætter ind, da har man truffet
et valg.

Jeg ryger selv en gang imellem. Reglen hedder onsdage og til
fester. Om onsdagen går jeg i en fotoklub, hvor vi er en lille gruppe, der
nyder at ryge sammen. Da jeg tænkte nærmere over det, slog det mig, at det, jeg
sætter mest pris på, er det sociale. Helt klart. Selvom det lyder lidt skørt,
at man skal have en rygende, stinkende, dårligt-ånde-givende cigaret i hånden,
for at nyde godt, socialt samvær. Vi har bare noget sammen, som de andre ikke
helt er med i.

Men som mange andre, tror jeg, prøvede jeg det fordi det var
smart. Og jeg kunne jo næsten ikke stritte nok med den der cigaret, da jeg
først lige havde fået styr på det. Jeg hostede lidt, det smagte ikke så godt og
jeg fik det egentlig også lidt skidt. Men hva’ fa’en – jeg var jo smart! Sådan
tror jeg tit det starter. Og selvom der er mange, der ikke vil indrømme det, så
tror jeg stadig, at det lidt er det, det handler om. Der er en slags status omkring
det. Man er lidt rebelsk.

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg ville ønske, at jeg
aldrig var startet. På en ene side er det jo ulækkert og det lugter heller ikke
særlig godt. Og når jeg ser de der rygestop-reklamer i fjernsynet, så kunne jeg
kaste op udover sengekanten. Men alligevel er det ikke helt nok. Jeg tror i
hvert fald, at jeg beholder min onsdags-cigaret lidt endnu. Det er jo også lidt
smart ;-)

Frustrationsrubusthedskompetence

Dette er et ord henviser til det børn i dag mangler. Ordet lyder langt og svært, men det er det slet ikke. Det handler bare om at vi skal ruste børn til at klare frustrationer i livet.

Jeg har en fætter som er 4 år. Han mistede et spil til sin Nintendo DS. Han blev selvfølgelig meget ked af det, og græd. Hans mor kunne ikke tåle at se ham så ked af det, og købte derfor et nyt spil til ham, for det kunne han jo ikke leve uden. Min pædagogiske mor, som i øvrigt har lært mig dette ord, var målløs da hun hørte dette. Jeg kunne ikke umiddelbart se det helt forfærdelige i dette, så min mor uddybede det for mig.

Når børn som helt små lærer, at når de mister noget, får de bare noget nyt, følger det dem op igennem livet. Det kan f.eks. betyde at min lille fætter Magnus’ kæreste slår op med ham når han engang er 16 år, kommer det til at tage pusten fuldstændig fra ham, mere end almindeligt, for mor kan altså ikke bare sige til hende kæresten, at hun skal komme tilbage. Hun kan ikke bare købe et nyt spil. Børn skal lære, at nogle gange er livet træls og sådan er det, øv bøv. Børn må gerne græde, være kede af det og blive frustreret. Hvis de ikke lærer det bliver livet rigtig surt for dem. Det bliver svært at rejse sig efter nederlag, for mor har grebet sit barn før det når at opleve et nederlag. Men det er realiterne i livet.

Så husk når du engang får børn, at det gør ikke noget de bliver lidt frustreret engang imellem. Det gør dem kun stærkere. Og så er du også fri for at tigge din søns kæreste om at komme tilbage.

Næste bloggere...

Tirsdag d. 10/1: Mia.
Fredag d. 13/1: Iben

Skyder vi penge op i luften?

Der er delte meninger når det kommer til snakken om fyrværkeri. Nogen mener, at der som at smide penge ud af vinduet, mens andre køber ind i store mængder for man skal jo skyde det nye år ind. Andre synes ikke det skulle være lovligt da det er skadeligt.

Meningerne er mange, men et faktum er, at danskerne hvert år køber fyrværkeri for mere end hundrede millioner kroner fyrværkeri. Igen i år fik jeg fornøjelsen af at følge et udsnit af danskernes fyrværkeri vaner i kraft af mit arbejde i Harald Nyborg. For kæder som HaraldNyborg, thansen og Jem og Fix er dette en af de vigtigste tider på året, da der er mange penge i slag af fyrværkeri. Men hvad er det, som får danskerne til at spendere hundrede vis af kroner hvert år på fyrværkeri og på trods af, at man sidste år sagde: "Næste år skal vi ikke have så meget"

Kunderne er mange i butikken, men der er dog mange kundetyper der går igen - nemlig familie fædrene sammen med deres børn - konerne er ikke med hvilken tilfældighed? Det er her fædrene for deres anden ungdom og får lysende øjne når de ser det store sortiment af raketter, batterier og forskellige sortimenter. Det er her de har muligheden for at opføre sig som et lille legebarn igen sammen med deres børn. Jeg overværede en episode hvor en familie far skulle købe krudt sammen med hans to sønner. Her var der næsten eforirsk stemning, da de var kommet afsted uden mor og nu skulle de handle ind sammen. Børnene sagde: "Far vi skal have det store familie sortiment og 10 kasser heksehyl" hvortil faren svarede "Hvis vi skal have det, så skal vi ihvertfald også have det store batteri og de raktter til kl. 24" De fik købt det ind de skulle have og kom afsted med fyrværkeri for langt over 1000 kr. Andre familie fædre vil gerne kunne hamle op med naboen - motivationstakforene er mange, men en ting er sikkert mange familie fædre finder stor glæde i de flotte farvekombinationer og de høje skrald en gang om året.

Mange kvinder synes derimod, at det er spild af penge og sammenligner det med at smide penge ud af vinduet. Det kan dog også godt virke lidt meningsløst at stå og skyde raketter op i luften, høre et brag og se en farvekombination. Det er også derfor, at mange mænd selv tager ud og køber fyrværkeri og det kun er det mandlige køn, som tager krudt med til nytårsfesten, mens pigerne står og ser på.

Skyder vi bare penge om i luften? Spørg man mange kvinder vil de sige ja. Spørg man mange mænd handler det i stedet om den indre drengerøv, sammenholdet mellem far og søn og konkurrencen med naboen og det er bestemt alle pengene værd. Som Arne fra Jem og Fix reklamen siger: "DET SKAL FEJRES!"