torsdag den 8. marts 2012

Fornuften fordufter

Spritkørsel er et emne vi næsten hører om dagligt. Vi forbinder det med weekender og højtider, men fakta er, at det kan ske til hver en tid. Problemet er, at vi ikke tænker os om. Når spiritus er indblandet fordufter fornuften mere eller mindre. Men hvad får os til at tage beslutningen om at køre spritkørsel, hvorfor gør vi det?

Enhver ved at spritkørsel giver tårnhøj risiko for uheld. Så sent som i sidste måned hørte man i nyhederne om en ung 19 årig pige, som kørte spritkørsel og endte med at slå en 54-årig ihjel. På få sekunder ødelagde den 19 årige pige ikke blot sit eget liv, men en uskyldig persons liv. Man udsætter sig selv og andre for en stor fare, en fare som ikke bliver anerkendt i øjeblikket.

Inden den 19 årige pige satte sig ind i bilen tænkte hun ikke på, at det ville gå galt. Vi er naive og tænker ofte at det ikke sker for en selv. Men hører om at andre mennesker kører galt, bliver dræbt eller blive sigtet for uagtsomt manddrab, men det sker jo selvfølgelig ikke for os selv. Nej, det sker for andre, men det sker ikke for mig.

Det sørgelige er bare, at det gør det. Vi kan føle at vi har så meget styr på det hele, at vi kan egentlig ikke se det farlige i at køre spritkørsel, og det er her det går galt. Vi tænker ikke over de mulige konsekvenserne, det samme gælder for bilister, der overtræder hastighedsgrænsen. Når man er fuld kan man være helt op at køre og adrenalinen pumper rundt i kroppen, når man træder hårdt på speederen og racer derudad. Med andre ord kan adrenalinen tage al frygt for at køre galt, for vi er oven på og intet ser ud til at kunne gå galt.

Tænk dig om før du stiger beruset ind i en bil – foretrækker du en tur i taxa for små 200 kr. eller vælger du, at udsætte dig selv og andre for en stor fare?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar