onsdag den 28. marts 2012

Ipad vs. bræt og søm

I den seneste tid er udviklingen af diverse smartphones og spillekonsoller gået bananas. I dag er vi vant til Blue-Ray dvd'er og 3D fjernsyn, men førhen var det tekniske på et plan, hvor det nærmest var nemmere at gå udenfor og gynge. Nu er kvaliteten blevet forbedret, og nu har alle hjem anskaffet sig noget, som gør livet lidt lettere. 

Hvad er der blevet af den gode, gamle og sjove leg ’Spark til dåsen’? Hvad er der blevet af alle de glade børn som førhen hoppede i sjippetov, og spillede fodbold udenfor? Selv om ting er blevet bedre, er de gamle kvaliteter vel stadig værd at bruge. 

Jeg vil ikke sige, at jeg ikke selv er blevet fristet af de mange nymodens apparater, og ikke har haft lyst til at prøve at spille på en Ipad, eller en Playstation 3, men ind i mellem kan jeg godt føle mig lidt gammeldags, og savne dengang hvor alt var meget mindre teknisk. Den gang hvor ens far stak et bræt og et søm i hånden på en og man selv skulle bruge fantasien til at finde ud af hvad det kunne bruges til.

 Men som tiden går, bliver alt bare mere og mere elektronisk, eller så nemt at benytte, at det er helt ufatteligt. En såkaldt bagemaskine - Hvis du vil bage en kage, kan du bare stoppe en melblanding i en bagemaskine om aftenen, så vupti næste morgen er der kage. Derved er det sjove taget af bagningen fra min side, men igen, jeg er nok bare ’’old-fashioned’’ som de unge nu så flot siger. 

Men som sagt er udviklingen virkelig gået drastisk i vejret med alt det teknologiske – men det burde ikke stoppe os i at gøre ting, som ikke behøves at downloades som ’app’ eller findes på internettet. Jeg har selv været barn og leget med andet end computerspil og applikationer, og jeg har da ikke taget skade. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar